For Lejerbo Kolding samt Junge Byg ApS er der opført i alt 80 boliger på forhenværende atletikstadion, grønt areal.
Boligområdet er udført som tæt lav byggeri, hvor der er skabt et landsbymiljø i Vejen by. Området er etableret med fælles parkering ”uden” for bebyggelse, centralt beliggende, og med små gader mellem husene.
Lejerbo Kolding er bygherre på de 71 almene familieboliger, i ca. 3 forskellige størrelser, incl. fælleshus og evt. væksthus. Boligstørrelserne er ca. 65 m², 85 m² og 105 m². Fælleshus på 150 m², og et væksthus på ca. 150 m².
I tilknytning til Lejerbos almene boliger er der for Junge Byg ApS opført i alt 9 private boliger på grunden. Disse boliger er opført i 2 etager, størrelse ca. 118 m².