Søndermarkshallen i Vejle er blevet moderniseret og udvidet til et nutidigt idrætscenter, der integrerer kultur, sport og fritid på en harmonisk måde. Centret har fået tilføjet en ny hal, en multisal, faciliteter til Klub/SFO, samt en opdateret ankomst- og omklædningszone. Derudover er den eksisterende café blevet renoveret og udvidet, hvilket skaber et indbydende samlingspunkt for det lokale område.
Projektet er designet med fokus på fleksibilitet, transparens og brugervenlighed, hvilket gør Søndermarkshallen tilgængelig for mennesker i alle aldre og sociale lag. En central del af designet er de visuelle forbindelser mellem de forskellige områder, som gør aktiviteterne synlige og indbydende for alle brugere. Den nye cafe fungere som et socialt samlingspunkt og forbinder de forskellige funktioner, hvilket styrker fællesskabet.
Arkitektonisk er projektet kendetegnet ved moderne og varme materialer, der fint harmonere med de eksisterende bygninger. Den markante hovedindgang og store glaspartier skaber en åben og imødekommende atmosfære, der fremhæver forbindelsen mellem indendørs og udendørs områder. Med udvidelsen af bygningsvolumenerne er der skabt nye opholdszoner, som både giver plads til aktivitet og afslapning.
Et bæredygtigt fællesskab og idrætscenter for alle.
Som helhed har udvidelsen og ombygningen forvandlet Søndermarkshallen til et dynamisk aktivitetscenter for hele Søndermarken. Centret fremmer både sport og sociale relationer med fokus på bæredygtighed og inklusivitet, og det står nu som et samlingspunkt, hvor fællesskab og sundhed trives side om side.